Kunne du godt tænke dig at lære, hvordan sejl bliver til? Har det altid undret dig præcis, hvad et gyngehesterøvrul er, og hvordan det laves? Hvad er egentlig forskel på en sejlmagersplejs og en alm. øjesplejs i 3-slået tovværk?
Som medlem af DSTA kan du komme 5 dage i sejlmagerpraktik i 2025. Præcis, hvad du kommer til at lave, mens du er hos Sejlmager Hansens Efterfølger afhænger af de sejl og andre genstande, der skal produceres i løbet af ugen.
Uanset, hvad træder du ind i en tidslomme i Herluf Trolle gade fra 1934, hvor der både sys sejl på den helt traditionelle måde og med et moderne tvist.
En stor del af folk, der interesserer sig for sejllads får også hurtigt interesse for de andre maritime håndværk som sejlmager, bådebygger, riggerarbejde, vedligehold af træ og metal, praktisk sømandskab med mere. Derfor vil DSTA gerne give sine medlemmer mulighed for at opleve og skab lærering inden for mange aspekter af sejlads og maritimt håndværk.
Der er ikke fastsatte datoer for din tid hos Sejlmager Hansens Efterølger. Ligeledes er der ikke et bestemt antal personer, der kan komme i praktik. Det hele kommer an på, hvad der passer ind i sejlmagerværkstedets arbejdsgang. Du skal selv aftale, hvornår du kommer i praktik.
Hvis du er interesseret, skal du skrive til Helle på helle@sejlmagerhansen.dk.
Umiddelbart er det muligt at komme i praktik efter 1. april. Når du tager kontakt til Sejlmager Hansens efterfølger aftaler I selv, hvornår det passer, at du kommer forbi.
Læs mere om Sejlmager Hansens Efterfølger
Du kan følge Sejlmager Hansens Efterfølger på de sociale medier:
Facebook Sejlmager Hansens Efterfølger Instagram @sejlmagerhansen
Spar Nord Bank i Nørresundby
Reg.nr.: 9314
Kontonr.: 4580796236
All Rights Reserved | DSTA - Made by Sprint Media